SCREEN

Profile

Choose Background Color

Menu Style

Customize

Fredag

AddThis Social Bookmark Button

Åbent Hus på Gentofte Brandvæsens Museum

Oplev den 100 år gamle Brandstation, der har brandslanger, brandhaner, røgmasker, uniformer og selvfølgelig brandbiler – bl.a. den ældste, kørende danskbyggede brandbil, Gidion-sprøjten fra 1919. De voksne kan forsøge at slukke en brand og blive brandsikker. Herefter er der DVD’en "Det Brænder" til de 500 første gæster.

Kl. 9-15 - Hellerupvej 5B – For børn og voksne - Gratis

Muserella & Muserole – fortælling med lydcollage

To rum-mus besøger Jorden. De rejser I en mellemlagret rumost. Deres planet Nulkat er i ostemangel, og det varer ikke længe før den sidste ostehaps er spist. Muserella & Muserole bliver sendt ud på en hemmelig ostemission. Ved hjælp af musik, sang og bevægelse inviterer muse-bandet børnene ind i et sjovt og fængende lyd-univers, som underbygger historien.

Kl. 9.30 og  kl.11 – Brandmuseet, Hellerupvej 5B – For børn fra 3 år – Book gratis billetter på www.booking.gentofte.dk

Skallefiske-konkurrence

Kom og vær med ved den årlige fiskekonkurrence for børn og unge. Der fiskes efter flest fangede fisk, og der er flotte præmier samt diplom til hver gruppe (børn; 3-6 år og unge; 7-15 år).

Kl. 10-17, start hver hele og halve time - Bådebroen ved Fiskebakken, Gentofte Sø - 20 kr.


Besøg på og bagom Experimentarium – for Kulturklub Gentofte

Experimentariums direktør gennem 23 år, Asger Høeg, vil fortælle om Experimentariums historie og arbejdet med udviklingen af udstillingerne. Du får en eksklusiv tur rundt i både udstillingerne og back stage.

Kl. 14 – Mødested: I Experimentariums forhal – Kun for Kulturklub Gentoftes medlemmer. Bliv medlem for 50 kr. på www.booking.gentofte.dk

Åbent hus hos Kunstmaler Lisabeth Gabriella Toft

Kl. 14-18 – Heslegårdsvej 8, st – Gratis

Åbent hus hos Jola M. Hyltoft

Kunstmaler Jola M. Hyltoft holder åbent hus med udstilling af sine malerier.

Kl. 14-18 - Heslegårdsvej 4, st. – Gratis

Brandts Have

Oplev en rundvisning, der vil tage udgangspunkt i havens grundlægger G. N. Brandt.

Kl. 15 – Rundvisningen begynder ved havens indgang, Ørnekulsvej 3 – Gratis

Blå Blink og røde biler

Besøg Gentofte Brandstation og få et indblik i kommunens beredskab. Du kan se køretøjer og materiel, prøve røgdykkerbanen, en hjertestarter og blive sminket. Mor og far kan høre om forebyggelse og hjælp efter en brand eller ulykke.

Kl. 15-17 - Gentofte Brandstation, Bernstorffsvej 159 – For hele familien - Gratis

Fredagskoncerter hos Waterfront Shopping

Kom til ’open air’ koncerter på den smukke havnefront og late night shopping til kl. 21.

15.30 Gentofte Big Band
Gentoftes 18 mand store jazzband spiller jazz, så det swinger.

17.30 Nice Little Pinguins giver LIVE koncert
Kom og oplev de bedste numre fra en imponerende karriere – heriblandt ”Flying”.

19.30 Very Dry
Byder på en dejlig jazz oplevelse. En fin konstellation af klaver, bas, vokal og basun med Marianne Willumsen i vokal. Læs mere her

21.45 Experimentarium på havnefronten – Sans & Dans
Experimentarium arrangerer i samarbejde med Gentofte Kommune en anderledes danseforestilling om sanser (lys, lyd duft og smag) performet af Ingrid Kristensens dansetrup.

Havnefrontens cafeer byder på lækre sommer retter og kølige drikke, husk at bestille bord.

Kl. 15.30-22 – Waterfront Shopping, Tuborg Havnevej 4-8 – Gratis

Sans & Dans på Experimentarium

Foto Anders Vejen AndersenOplev Sans & Dans, som er en ny form for scenekunst – en anderledes danseopvisning med lys, lyd, duft og smag, fremført af Ingrid Kristensens dansetrup.

Kl. 16-16.30 - Experimentarium, Tuborg Havnevej 7, Lille scene – Gratis adgang fra kl. 15.45. Max. ca. 140 pladser, der tildeles efter først til mølle princippet. Læs mere om forestillingen her


Rundvisning på Rygaards Skole og i Sct. Therese Kirke

De smukke gule bygninger på Bernstorffsvej udgør med deres 200 års historie en enestående lokal kulturarv. Bygningerne, der huser Rygaards Skole og Sct Therese Kirke, har gennemgået en spændende udvikling fra landsted til kloster, skole og sognekirke. Felicity Pors fortæller om fortid og nutid.

Kl. 16-17 - Mødested: Bernstorffsvej 56 – Gratis

Rundvisning på Diakonissehuset

Diakonissehuset er et spændende hus med en fascinerende historie. Omviseren fortæller om Søsterfællesskabet/nu Diakonifællesskabet samt de mange omsorgsopgaver, som løses. Der er rundvisning i såvel Fællesskabets private lokaler som i Stiftelsens forskellige arbejdsgrene.

Kl. 17-18.30 • Mødested: Ved Hovedporten, Sankt Lukas Stiftelsen, Bernstorffsvej 20 • Gratis

Koncert med guldvinderne fra Berlingskes Klassiske Musikkonkurrence 2011

De unge guldvindende teenage-musikere spiller
originale klassiske kompositioner, der spænder fra Haydn og Mozart til moderne arrangementer. Flere af dem har deltaget i forskellige konkurrencer i ind- og udland og har modtaget legater og priser for deres musikalske talenter. Læs mere

Kl. 17-18.30 – Hovedbiblioteket, Ahlmanns Allé 6 – Gratis

Cincinnati Children's Choir og Pigekoret fra Gentofte og Jægersborg kirker

Amerikansk-dansk fyraftenskoncert under ledelse af Robyn Lana og Pia Boysen.

Kl. 17 – Gentofte Kirke – Gratis

Breathing vessels meeting nature

Kunst på søen og swingende, let vokaljazz når det er bedst.

Læs mere her: Breathing vessels meeting nature

Kl. 17.30 – Schæffergården – Jægersborg Allé 166 – Gratis


Sommerkoncert med Hellerup Woodwind og Messiaskirkens Koncertkor

Hellerup Woodwind Ensemble og Messiaskirkens Koncertkor inviterer til sommerkoncert i Rådhushallen. Oplev et unikt program bestående af klassisk dansk kormusik, jazz og populære arrangementer i rigtig skærsommerstemning. Dirigenter er Einar Steffensen og Krisztina Vas Nørbæk.

Kl. 19.30 – Rådhushallen, Bernstorffsvej 161 - 100 kr.

Arrangementer i Kommunen

Find flere arrangementer i kommunen her

 

 

 

 

 


Hvad siger publikum?

  • Arrangementer i Bernstorffsparken er rigtig gode - dem kan vi ikke få nok af!
  • Arrangementerne skal have aktuel karakter og skal være repræsentativ for hvor samtid og kunne betage publikum, unge, voksne og ældre
  • Sund mad
  • Spændende med forskellige lokaliteter, der skaber fokus og giver viden om netop Gentofte
  • Prøv at lukke strøgene helt og lave markedsstemning som gør i f. eks Berlin
  • Jeg vil bare gerne have mere af det hele

Via Tweeter

copenhagenize A secret peek into the inside of a Copenhagen cargo bike: http://t.co/bnN8EXdy Love the magic wand. #copenhagen

Retweeted 6 days ago via web • 3 retweets

VisitCopenhagen What to do in #Copenhagen on a winter break http://t.co/uH6SsjTz

6 days ago via web

 
You are here Home Program Fredag d. 17. juni Fredag samlet